www.almapalma.dk

www.almapalma.dk

Hikkaduwa, Sri Lanka – tirsdag d. 29/12 2015 – Dag 28 i Sri Lanka

Sri Lanka december 2015Posted by Mads Stavnsbo Tue, December 29, 2015 16:09:46

Vi stod tidlig op. Faktisk så tidligt, at vi skulle vente tre kvarter før morgenmaden var klar til servering. Efter morgenmaden tog vi til Hikkaduwa strand. Det var virkelig en god oplevelse. Der var fisk i alle mulige farver og størrelser. Lige ved strandkanten.

Efter at havde badet sammen med fisk, fodret fisk og filmet fisk, tog vi tilbage.

Efter badet tog vi til tsunamimuseet i Hikkaduwa. En meget meget nedslåede, men yderst rørende oplevelse. Museet var et hus med billeder og plancher på væggene. Hvad er en tsunami, hvordan opstår den og hvad er konsekvenserne. Konsekvenserne hang der tydelig bevis på, på væggene. Billeder af hærgede huse, togvogne, biler, mennesker. Her var ikke noget filter og vi fik det råt for usødet. Dog blev Dagmar og Asta skånet for billederne af alle de døde mennesker. I Sri Lanka døde 35.000 mennesker den dag.

Efter vi havde sundet os lidt tog vi til endnu en skildpaddefarm. Det var en god oplevelse og pigerne måtte løfte og ae de små nuttede padder. Herligt.

Et sidste stop var i en kryddeributik. Vi fik fyldt op med curryleaves, rosenkarry, chili, safran og kanel. Så nu kan vi lave lækker mad.

Vi troede, at vi kunne se den sidste solnedgang i dag. Det kunne vi også, lige indtil en stor sky kom og ødelagde oplevelsen. Men her er fint alligevel. Det er slet ikke til at fatte at vi allerede skal hjem i morgen. Det har virkelig været en dejlig og lærerig oplevelse for alle parter. Vi vil egentlig ikke hjem.

Vi spiste, efter pigernes ønske, på pizza restauranten. Vi fik pizza og Coufe Denmark til dessert. Coufe Denmark var is med chokoladesovs og hakkede cashewnødder.

I morgen tjekker vi ud kl. 11.00 og får et andet værelse stillet til rådighed indtil kl. 18.00, hvor vi bliver hentet af taxa. Vi flyver til Danmark kl. 01.30 Sri Lanka tid. Ca. 21.00 dansk tid.






  • Comments(3)

Fill in only if you are not real





The following XHTML tags are allowed: <b>, <br/>, <em>, <i>, <strong>, <u>. CSS styles and Javascript are not permitted.
Posted by Mads Stavnsbo Wed, December 30, 2015 08:51:34

Mange tak skal I have:-) vi ses sgu snart igen:-) og ha et forrygende godt nytår:-)

Posted by Gitte S Wed, December 30, 2015 07:45:15

Hvor har det været herligt at følge med på jeres rejse, skønne billeder og sjove fortællinger. Sikker rejse hjem til jer.

Posted by Ulla Tue, December 29, 2015 18:32:54

Jeg håber, I har haft en helt forrygende rejse. Det lyder helt sikkert sådan :-) God tur hjem.