www.almapalma.dk

www.almapalma.dk

Tangalle, Sri Lanka – lørdag d. 19/12 2015 – Dag 18 i Sri Lanka

Sri Lanka december 2015Posted by Mads Stavnsbo Sat, December 19, 2015 09:45:15

Så er det sidste hele dag her i Tangalle og dermed også sidste hele dag på Eva Lanka Hotel. Her har været dejligt at være. Personalet er flinke og morgenmaden har været rigtig god. Vi har bestemt ikke manglet noget og hvis vi manglede noget blev det fixet i løbet af ingen tid. Der er en lille lokal kundekamp heromkring hotellet. På stranden er ”Beach boys”, som hotellet beskriver som tyvagtige og upålidelige. Men faktisk er det bare nogle unge flinke fyre, som prøver at få deres egne små virksomheder op at køre. De sælger, ligesom hotellet, mad, tuktukture, taxiture og diverse souvenirs. Men flinke, det er de. Rundt omkring hotellet kunne vi godt savne lidt flere af de hyggelige små butikker. Der er få ”restauranter”. Men der er et lille godt bageri, med egen brødbil. Malene og Dagmar var nede for at hente brød i går, men der var brødet ikke klart. De blev inviteret ind til naboen og Dagmar legede dåseskjul med naboens børn. Det er en hyggelig mentalitet, som vi kan lære meget af. De er meget hjælpsomme og gæstfrie.

Jeg var med Asta inde i Tangalle by, fordi Asta havde forelsket sig i en oppusteligt julemand. Derudover skulle jeg hæve penge til vores hotelregning. Dankortmaskinen er pt. gået i stykker.

145.000 Rupees skal vi af med for vores 8 dage her. Det svarer til ca. 6.800 D.kr. For det, har vi fået stor morgenmad hver dag, kørsel fra Yala til Tangalle, kørsel og safaritur til Udawalawa og tilbage igen, plus diverse snacks, mad og drikkevarer. Ret billigt at opleve og leve i Sri Lanka.

Nu tager Malene den sidste muslingerunde på stranden og pigerne har iPadtid i lobbyen. Lobbyen er det eneste sted med Wi-Fi.

Den tuktuk chauffør der kørte Asta og jeg frem og tilbage til byen var mega sur i telefonen på vej hjem. Da han havde lagt på, vendte han sig om, og forklarede storsmilende, at han var sur på sin kone.



  • Comments(0)

Fill in only if you are not real





The following XHTML tags are allowed: <b>, <br/>, <em>, <i>, <strong>, <u>. CSS styles and Javascript are not permitted.