www.almapalma.dk

www.almapalma.dk

Hjemmedag

Malta 2019Posted by Mads Stavnsbo Mon, July 15, 2019 16:56:14
Mandag d. 15/7. Malta - dag 4.

I dag har vi været i lokalområdet fordi vejrudsigten havde spået lyn og torden. Der var, til tider, en lille smule overskyet og et par bittesmå regndråber. Det lader til at uvejret først kommer i morgen...
Vi spiste morgenmad hjemme og gik ned for at bade. Vi har været i kontakt med udlejeren fordi vi ikke har kunnet tage et ordentligt bad - der kom kun dråber ud af vores brusere, så pigerne har været lidt udfordrede med deres lange hår. Malene er jo gammel spejder, så de har badet på gammeldags manér med kogt vand og spande. I dag blev vandproblemet løst med hjælp fra en VVS´er og en ny vandpumpe - Så nu er der dejlige varme bade til alle.
Vi har været på turistinformationen for at finde ud af de gode snorklesteder og måder vi kan fragte os frem på. De næste par dage regner vi med at sejle og busse os frem til Maltas gode badestrande. Lige nu er pigerne i vandet, jeg har hængt vasketøj op og nyder udsigten og vores aircondition. Der er omkring 40 grader idag.
Der er ret mange velhavende yachtejere her på Malta. Det sidste billede viser en nyankommen - nu med helikopter...





  • Comments(0)

Fill in only if you are not real





The following XHTML tags are allowed: <b>, <br/>, <em>, <i>, <strong>, <u>. CSS styles and Javascript are not permitted.