www.almapalma.dk

www.almapalma.dk

Guggenheim Museum og Museum of Natural History.

New York 2018Posted by Mads Stavnsbo Sat, March 31, 2018 01:06:05
SÅ ramte vi den sidste hele dag i NYC (New York City). Vi tog os friheden til at bruge offentlig transport, selvom man oplever mere til fods. De strækninger vi skulle på havde vi gået, så vi tog tog og Subway for at vinde tid. Vi tog til det fine Museum Guggenheim og derfra tog vi til den anden side af Central Park, hvor Naturhistorisk Museum ligger. Da vi kom ind og skulle til at betale, blev vi stoppet af en meget flink dame, som forærede os nogle billetter. Så vi kom gratis ind!! Det var en god oplevelse, selvom der virkelig var mange mennesker. Filmen "Nat på Museet" er filmet der hvor vi var, så den må vi hellere få genset.
Da vi kom ud fra museet brød solen frem og vi måtte af jakkerne og nød en is i solen. Derefter gik vi turen til Times Square og hoppede på på et tod hjemad. Nu sidder vi alle med trætte muskler, sure tæer og en masse oplevelser som skal fordøjes.
I morgen pakker vi sammen og begiver os hjem til Danmark. Vi har godt nok en 6 timers mellemlanding i Finland, men deres lufthavn er virkelig lækker, så det bliver ingen sag. Når vi lander i Danmark skal vi fra Kastrup med tog til Aarhus, og så venter en bette bybus.
PS. Vi fangede lige en ortodoks jøde på rulletrappen ved World Trade Center.


  • Comments(0)//www.almapalma.dk/#post86