www.almapalma.dk

www.almapalma.dk

Mirissa, Sri Lanka – søndag d. 20/12 2015 – Dag 19 i Sri Lanka

Sri Lanka december 2015Posted by Mads Stavnsbo Sun, December 20, 2015 15:12:04

Efter otte dejlige dage i Tangalle er vi taget videre til Mirissa, som er den sydligste by vi kommer til at besøge under vores ophold. På vej til Mirissa stoppede vi ved verdens andetsstørste Blowhole, Hummanaya. Det var der sgu ikke meget blæs i. Et blowhole er nærmest et naturligt springvand. Havvandet bliver bølget ind i klippen og dernæst bliver det skubbet op og sprøjtet ud – som man siger.
På stien til seværdigheden var der mange små butikker og handlende. Mest i fisk og frugt.

Vi ankom til vores hotel, eller Beach Resort. Faktisk hedder stedet: Paradise Beach Resort. Her er en rar atmosfære og ikke så mange tjenere og serveringsbakker. Men dem der er, er rigtig søde og effektive. Rart sted og meget billigt at spise i restauranten - herligt. I dag var der mange lokale og vi tror det er på grund af, at det er søndag. Og at naboen holder fest. Stor fest, med balloner og det hele.

Efter aftensmaden gik vi en tur langs stranden og fanme så, på vejen hjem, så vi en havskildpadde. Vi blev helt paf og ingen tog billeder. Men skjold og hoved var oven vande flere gange. Jeg lyver ikke, hovedet var på størrelse med en voksen mands knyttede hånd.

Efter en meget smuk solnedgang sluttede vi dagen og fjerde søndag i advent med dessert. Pigerne fik is og frugtsalat og Malene og jeg fik pandekage med banan og honning – og kaffe.

Kaffen her, er den bedste kaffe til dato, i Sri Lanka. Som Special Agent Dale Cooper ville have sagt: ”a damn fine cup of coffee.”






  • Comments(0)//www.almapalma.dk/#post52