www.almapalma.dk

www.almapalma.dk

Tangalle, Sri Lanka – torsdag d. 17/12 2015 – Dag 16 i Sri Lanka

Sri Lanka december 2015Posted by Mads Stavnsbo Thu, December 17, 2015 12:31:17

I dag var der buffet til morgenmad, så vi blev hængende længe. Efter morgenmaden ville vi ned at snorkle. Vejret har været tilpas skyet, så vi ikke blev brændt af i vandoverfladen. Dog er sigtbarheden i vandet ikke så god pga. af, at der er meget strøm og overskyet. Pigerne så to blæksprutter, men så heldige var Malene og jeg ikke. Vi ledte, men uden held.

Vi havde, sammen med den anden danske familie, bestilt fisk, ris og nudler på stranden.

Asta har mødt en pige, India, fra Herlev. India var med til at spise, fordi de skal rejse videre i morgen.

Maden på stranden var rigtig lækker. Helgrillet tunfisk, hvidløgsris og tilpas krydrede stegte nudler, og der var rigelig mad til alle.

Nu er Malene og Dagmar gået efter brød. Asta leger med India og Alma hænger ud i lobbyen med Jasmin. Det her driverliv er faktisk slet ikke så tosset.






  • Comments(0)//www.almapalma.dk/#post49