www.almapalma.dk

www.almapalma.dk

Negombo, Sri Lanka - onsdag d. 2/12 2015 - Dag 1 i Sri Lanka

Sri Lanka december 2015Posted by Mads Stavnsbo Wed, December 02, 2015 15:30:38
Så er vi landet og er kommet godt frem til vores første stop i Sri Lanka. Blue Villa Hotel i Negombo. Turen hertil gik smertefrit, især med metro til Kastrup (Tak for jeres insisterende råd Annemette og Mikkel). Fra Kastrup til Qatar var alt luksuriøst og yderst behageligt. I Qatar var ventetiden en smule lang, men vi boardede næsten til tiden og kom ind i et karrylandskab af en flyver. Vi så film og sov lidt på skift, men meget søvn blev det ikke til - men så'n er wrestling!
Vi kom en time for sent til den aftalte afhentningstid pga bagagespænding - vi var en smule nervøse for om vores bagage var blevet i Qatar. Men alt klappede og vi fandt vores flinke chauffør. Hvis de kørte heftigt i Thailand, så kan de Sri Lankanske heste virkelig også komme frem på et stykke asfalt - og alle helst på samme tid og i samme retning. De kører i den falske side!
Vi kom frem og fik morgenmad og derefter en velfortjent lur som ingen ville vågne op fra. En kende groggy tog vi til stranden og så hvad den havde at byde på. Ingen var i, men vi havde heller ikke badetøj med. Det havde vi brugt i badekaret (læs: pool) på vores villahotel. Vores villahotel er forresten vores eget hus, hvor der kommer en flink mand og laver morgenmad til os og ordner vores senge. Så vi er overladt ti os selv og hinandens selskab. Men det var også formålet med at tage afsted.
Sri Lanka er et virkeligt pænt sted på jorden. Landet er 1,5 gange større end Danmark og så bor der 20 millioner mennesker - jeg håber ikke at alle hopper på én gang. Menneskene vi er stødt på idag er meget venlige og hjælpsomme. Der er også nogle andre yderst venlige og hjælpsomme mennesker som vi har mødt idag. De vil faktisk gerne være vores bedste venner og have vores hjælp til at brødføde deres familier eller købe deres varer eller udflugter - dem er der mange af! Så nejhatten er en vigtig rejsemakker. Nej tak!, NEJ TAK!, nej, NEJ, NEEEEEEJ TAK, NEEEEEEEEEEIIIIJJJJ. jo, jeg kan godt! - måske det virker bedre på engelsk - note to self.







  • Comments(3)//www.almapalma.dk/#post33