www.almapalma.dk

www.almapalma.dk

Så er vi hjemme igen.

Kroatien 2018Posted by Mads Stavnsbo Sat, July 21, 2018 21:13:10
Aarhus d. 21/7 - 2018.

Beklager, at jeg ikke lige fik skrevet igår. Vi var helt færdige da vi endelig nåede frem til Penzion Rote Rosen i Tyskland. Vi ankom klokken 22 og havde kørt siden klokken 7 om morgenen. Nu ved vi hvad ferietrafik er! Men dejligt, at Rote Rosen havde en massagestol til Fatter. Det var et virkelig fint og meget rent pensionat. Med enkeltdyner til alle - ikke noget pjat med dobbeltdyner. Vi tog derfra i dag ved 9-tiden og skulle kun køre fire timer - troede vi.. Men i Tyskland er der vejarbejde rigtig mange steder, så vi endte med at skulle køre 6,5 time. Men pigerne klarede det rigtig flot og vi havde en god tur. Alt i alt har det været en god oplevelse for alle. Vi har virkelig fået set mange steder. Men for pokker, hvor er Tyskland stort! Vi sluttede lige med en tur forbi grænsebutikken, så en kærlig tak til Volli for at køre med overlæs de sidste 200 kilometer.









  • Comments(0)//www.almapalma.dk/#post100