www.almapalma.dk

www.almapalma.dk

Sidste dag på Malta

Malta 2019Posted by Mads Stavnsbo Sun, July 21, 2019 16:33:55
Søndag d. 21/7. Malta - dag 9.

Så kom vi til den sidste hele dag. Vi skal hjem imorgen. Vi bliver hentet kl 04.15 af BJ taxaservice og vi krydser fingre for at det er i orden.
Vi var tidligt på færde i dag for at få den sidste sol, og så skulle vi lige nå et loppemarked.
Så i dag har vi brugt på loppemarked og cafebesøg på Birgi Café - Byens hyggeligste.
Nu har vi solbadet og til aften spiser vi i byen.
Malta har været virkelig godt - og ikke mindst den store og gode lejlighed som vi har boet i.


  • Comments(0)//www.almapalma.dk/#post110

Mens vi venter på fyrværkeri

Malta 2019Posted by Mads Stavnsbo Sat, July 20, 2019 16:54:03
Lørdag d. 20/7. Malta - Dag 8.

Vi har jeg fundet ud af hvad Mr. Whippy, isbilen, spiller. Det er Lili Marleen, der trækker ishungrende gæster til.
Nå, men i dag er festdag på Malta. Byerne er pyntet op og hos os, er der et kæmpe fyrværkerishow under opsætning. Vi skal ud og spise senere og derefter hænger vi ud i byen og venter på showet. Vi behøver som sådan ikke krudt og kugler, eftersom de hver dag på alle tidspunkter fyrer salutter af i øst og vest (jeg ved ikke, om jeg fik nævnt, at der på øen er 37 fyrværkerifabrikanter - øen er på størrelse med Als).
Vi er lige kommet hjem fra stranden og har spist nogle af deres gode kager. Så nu er der siesta og senere fest.





  • Comments(0)//www.almapalma.dk/#post109

Captain Morgan og Blue Lagoon

Malta 2019Posted by Mads Stavnsbo Fri, July 19, 2019 20:17:15
Fredag d. 19/7. Malta - dag 7.

Så er vi hjemme efter en sindsoprivende oplevelse - eller rettere, der er en grund til at at vi har det bedst med øde strande. Vi oplevede turismen fra sin knap så kønne side, da vi steg ombord på Europa II. Et af Captain Morgans mange skibe. Skibene kan rumme 2-300 mennesker og sejler i pendulfart til turistmagneterne Gozo, Comino og Blue Lagoon. Vi ville opleve Blue Lagoon og blev hentet kl. 9.00 i morges. Da vi ankom til mønstring stod der satme mange mennesker. Vi steg ombord og alt forløb fint, gratis drikkevarer og en let buffet.
Vi ankom til Blue Lagoon, sammen med tusindvis af andre vandhunde. Vi fandt et lille stykke klippe i vandet som vi kunne have vores ting på. Vores ting på sådanne ture består oftest af et kamera, 5 mobiltelefoner, et undervandskamera (GoPro), 5 svømmemasker, 5 snorkler, 5 badehåndklæder, plus diverse. Så vi fylder lidt i landskabet. Heldigvis har vi i år en stor rygsæk med - det hjælper når vi er på tur eller skal handle.
Nå, men bade, bade, bade og så kunne vi købe en jeeptur til en roligere strand. Den takkede vi ja til og havde en god time i ro og fred, før turen atter gik hjemad med festfærgen.
Så er det prøvet!
Da vi ankom nåede vi lige en sandwich før vi gik hjem - nu er vi trætte...




  • Comments(0)//www.almapalma.dk/#post108

Sankt Peters Pool

Malta 2019Posted by Mads Stavnsbo Thu, July 18, 2019 20:49:31
Torsdag d. 18/7. Malta - dag 6.

Så skulle vi for alvor prøve offentlig transport. Det fint lige indtil vi missede en bus. Vi var ankommet til fiskerbyen, men skulle have været et stykke videre. Vi endte med en bådtaxa, som kostede lidt ekstra, men det var turen værd.
Turen gik til Skt. Peters pool, som er et vildt fascinerende landskab. Der snorklede vi og pigerne sprang fra klipper.
Vi havde selv proviant med, eftersom at det er et ret øde sted - men virkelig en god oplevelse.
Da vi kom tilbage til land fik fik vi lige et stykke pizza til at sunde os på før busturen hjem. Nu er vi atter hjemme - godt trætte.


  • Comments(0)//www.almapalma.dk/#post107

Tur med en tourbus - Hop af og hop på.

Malta 2019Posted by Mads Stavnsbo Wed, July 17, 2019 20:27:17
Onsdag d. 17/7. Malta - dag 6.

I dag satte vi vækkeuret, så vi kunne komme op og gøre os klar til at tage med tourbussen/turistbussen rundt i den sydlige halvdel af Malta. Vi var i god tid og kunne lige nu en kop kaffe og nyde morgenstemningen på vores lokale kirkeplads.
Første stop var den fine fiskerby Marsaxlokk, som i solen virkelig var fin og farvestrålende. Der var boder, mad og en herlig vandmaskine der kun fylde vores flasker med vand med brus. Malene fik dog puttet rigelig med penge i, så vi kunne forsyne samtlige turister med vand. Vi mødte også isbilen Mr. Whippy, der ligesom brødbilen på Sri Lanka, spiller god musik. Det kan Hjem-Is godt lære lidt af.
Derefter gik turen til Birzebbuga - Pretty Bay. En meget lækker sandstrand med dejligt badevand. Nu er vi alle godt røde på trods af gentagne gange faktor 50!
Efter Pretty Bay steg vi atter på bussen (den kørte ca. en gang i timen) og kørte mod Blue Grotto, den blå grotte. Vi fik ikke set grotten, men badede og snorklede mellem nogle klipper.
Nu gik turen hjemad og bussens sidste stop var i Valletta, hvor vi tog en af de hyggelige vandtaxaer hjem. Norwegian Jade, et krydstogtskib lå for anker og det var lidt vildt at sejle forbi sådan en jernkæmpe.
Nu ligger Dagmar og Asta og puster ud, og Alma og Malene er ude at købe ind til morgenmaden. En god dag i Malta.






  • Comments(0)//www.almapalma.dk/#post106

Markedsdag - Besøg på Maltas krigsmuseum og Fort st. Angelo.

Malta 2019Posted by Mads Stavnsbo Tue, July 16, 2019 21:13:31
Tirsdag d. 16/7. Malta - dag 5.

Markedsdag
- Hver tirsdag lukkes nogle gader af og alle mulige kommer og sælger - meget hyggelig atmosfære

Besøg på Malta´s Museum of War
- Maltas historie under 2. verdenskrig
- Med hjelme på og så ned i beskyttelsestrummet.

Besøg på Fort St. Angelo
- Et gammelt fort fra midten af 1500-tallet. (Siden 800-tallet har det eksisteret som fæstning mod fjender, dog i træ og ikke i sten som det vi oplevede i dag).

Jeg er doven i dag, så der er ikke skrevet så meget. Vi nyder Malta og til aften spiste vi på D´centre, en hyggelig restaurant, hvor vi spiste i en lille gyde.
Dagmar og Asta fik pizza, Malene fik en maltesisk pastaret, Alma fik pasta med laks og jeg fik tortellini med bluecheese fyld - herligt.



  • Comments(0)//www.almapalma.dk/#post105

Hjemmedag

Malta 2019Posted by Mads Stavnsbo Mon, July 15, 2019 16:56:14
Mandag d. 15/7. Malta - dag 4.

I dag har vi været i lokalområdet fordi vejrudsigten havde spået lyn og torden. Der var, til tider, en lille smule overskyet og et par bittesmå regndråber. Det lader til at uvejret først kommer i morgen...
Vi spiste morgenmad hjemme og gik ned for at bade. Vi har været i kontakt med udlejeren fordi vi ikke har kunnet tage et ordentligt bad - der kom kun dråber ud af vores brusere, så pigerne har været lidt udfordrede med deres lange hår. Malene er jo gammel spejder, så de har badet på gammeldags manér med kogt vand og spande. I dag blev vandproblemet løst med hjælp fra en VVS´er og en ny vandpumpe - Så nu er der dejlige varme bade til alle.
Vi har været på turistinformationen for at finde ud af de gode snorklesteder og måder vi kan fragte os frem på. De næste par dage regner vi med at sejle og busse os frem til Maltas gode badestrande. Lige nu er pigerne i vandet, jeg har hængt vasketøj op og nyder udsigten og vores aircondition. Der er omkring 40 grader idag.
Der er ret mange velhavende yachtejere her på Malta. Det sidste billede viser en nyankommen - nu med helikopter...





  • Comments(0)//www.almapalma.dk/#post104

Besøg i Valletta

Malta 2019Posted by Mads Stavnsbo Sun, July 14, 2019 17:05:47
Søndag d. 14/7. Malta - dag 3.

Morgenmad hjemme
Sejltur til Valletta
Tourtog rundt i Valletta
Smuk by
Fik den bedste Sharwarma
Overværede et bryllup
Sejltur hjem
Sol og badning ved lejligheden
Muslingejagt
Dette er kun stikord...






  • Comments(0)//www.almapalma.dk/#post103

Malta er et godt sted

Malta 2019Posted by Mads Stavnsbo Sat, July 13, 2019 21:56:34
Lørdag d. 13/7 - Malta - dag 2.

I dag fandt vi en lille markedsplads, hvor de lokale solgte frugt og grønt. De er yderst gæstfrie hernede og vi føler os alle godt tilpasse her på Malta. Malene er som altid stifinder og fandt os en dejlig sandstrand. Til aften spiste vi de dejlige råvarer i lejligheden og gik derefter ud og fik os en aftenis. Nu flader alle ud efter en dejlig dag i solen.
Mine tanker i dag, har primært været omkring min ven, Peter Bek, som i dag blev bisat i Aarhus. Jeg ville have været der, hvis muligheden var der, men har sendt kærlige tanker til dem som troppede op i Aarhus.


  • Comments(0)//www.almapalma.dk/#post102

Billund - Ryanair - Malta

Malta 2019Posted by Mads Stavnsbo Fri, July 12, 2019 20:54:51
Fredag d. 12/7 - Malta - dag 1.

Så er vi godt fremme og alle er ved godt mod. Vi bor i byen Birgu som ligger lidt sydvest for hovedstaden Valletta. Vi har brugt dagen på at bade og finde lidt rundt i vores kvarter. Her er meget smukt og det er ligesom om om at man stadig kan fornemme korsriddernes kampånd i de tykke mure, som hviler på klipperne. Jeg skal nok sende billeder, men orker ikke lige nu. Klokken er er nu 20.54 og jeg er snart den eneste vågne - Hurra!


  • Comments(0)//www.almapalma.dk/#post101